BOdy-miND session (2,5 time)

Når kroppen udsættes for et chok, som følge af en ulykke eller en negativ hændelse i livet, påvirkes den og låses indimellem fast i den ckokerende tilstand. For at kunne løsne op og få bevægelsesfrihed igen, kan det være nødvendigt at se dybere ind i kroppen og om muligt finde svaret. Denne behandling tilbyder en mere intuitiv dybdegående indsigt.

Behandlingen er for dig, som f.eks. oplever kroniske/vedvarende smerter som følge af måske ulykke eller en anden negativ hændelse sket i dit liv. Det kan f.eks. være:

  • Stress
  • Ulykke
  • Overgreb (Fysisk og/eller psykisk)
  • Sygdom
  • Skilsmisse
  • Etc.

For at kunne finde den rette behandling for dig og din krop, er det nødvendigt, at vi sammen har et Mindset (Samtale), hvor vi tager hånd om dine forventninger og forhåbninger til den kommende behandling.

Behandlingen tager udgangspunkt i, at dine negative hændelser eller dine belastninger i form af smerter ikke fastlåses, men holdes i bevægelse og reorganiserer sig til en ny og forbedret balance, og du vil - hvis du selv ønsker og tillader det - opleve hvordan din fysiske men også mentale tilgang til smerter, formentlig vil ændre sig, så der opstår en bedre forståelse for hvad din krop forsøger at fortælle dig.

Du har måske oplevet hvordan dine smerter spreder sig som ringe i vandet, og du står måske tilbage med uforklarlige smerter. I denne behandling vil der være fokus på både de forklarlige men særligt også de uforklarlige smerter. Behandlingen bliver tilpasset dine ønsker/behov  - der hvor du er lige nu i livet!

Du vil måske opleve - under behandlingen - hvor øget din sårbarhed bliver. Dette er helt normalt, og er en del af den frigørelse din krop går igang med under og evt. efter en behandling. 

BOdy-miND behandling er en intensiv og dybdegående behandlingsform for dig, som ønsker at koble din mentale og fysiske tilstand sammen i ønsket om en større forståelse af smerternes sammenhæng. Derfor er det ofte et forløb hvor der går 1-3 uger mellem dine behandlinger, indtil du er nået til den tilstand, som du gerne vil opnå.Backtolife.dk BOdy-miND

Copyright © 2008-2019 Backtolife.dk / Virksomhedsmassør.dk | Dit liv • Din krop • Dit valg

Gå til toppen